Skip to main content

Livet med Børn

Sprøde vafler: Nem opskrift på børnenes favorit

Sprøde vafler

Ikke sponsoreret

Der er næsten ikke noget, der kan samle familien som duften af sprøde vafler, der bager i køkkenet. De gyldne, varme vafler er en klassiker i mange børnefamilier – både til weekendmorgenmad, eftermiddagshygge eller som en hurtig dessert.

Med den rigtige opskrift får du sprøde vafler udenpå og bløde indeni, som både børn og voksne elsker. Og det bedste er, at de er nemme at lave, kræver få ingredienser og kan toppes med alt fra friske bær til sukker, flormelis eller en kugle is.

Når vi hos Livet med Børn laver vafler derhjemme, bruger vi et dobbelt vaffeljern fra OBH Nordica Dobbelt Vaffeljern 6969, som gør det hurtigt at bage flere vafler ad gangen. Det er ikke reklame eller sponsoreret, men blot det vaffeljern vi selv bruger, når familien får lyst til vafler.

Opskrift på sprøde vafler

Denne opskrift giver klassiske, luftige og sprøde vafler, som hurtigt bliver en favorit hos børnene.

Antal: ca. 6–8 vafler
Tid: ca. 25 minutter

Ingredienser

  • 2 æg
  • 4 dl mælk
  • 250 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 spsk sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 100 g smør, smeltet
  • en lille smule salt

Sådan laver du sprøde vafler

  1. Pisk æg og sukker sammen i en skål, til det er let og luftigt.
  2. Tilsæt mælk og vaniljesukker, og rør det godt sammen.
  3. Bland mel, bagepulver og salt i dejen lidt ad gangen, mens du pisker, så du undgår klumper.
  4. Rør det smeltede smør i til sidst.
  5. Varm vaffeljernet godt op, og bag vaflerne til de er gyldne og sprøde.
 

Servér vaflerne varme direkte fra jernet.

Vores datter har altid været meget glad for, at være med i køkkenet, så hvis du ligesom os har en lille kok derhjemme, så anbefaler vi jer at investere i et læringstårn, for at gøre det hele lidt nemmere: Bedste læringstårn: Vores erfaring fra hverdagen

Børnenes yndlings toppings til vafler

En af grundene til at vafler er så populære i børnefamilier, er at alle kan lave deres egen favorit.

Her er nogle toppings, der næsten altid er et hit:

  • flormelis og friske jordbær
  • nutella og bananskiver
  • vaniljeis og chokoladesauce
  • syltetøj og flødeskum
  • sukker
 

Hvis børnene er med i køkkenet, kan de også selv være med til at vælge topping, det gør måltidet endnu sjovere.

Hvad gør vafler sprøde?

Mange spørger, hvordan man egentlig får de perfekte sprøde vafler. Hemmeligheden ligger i flere små detaljer i både opskrift og tilberedning.

Fedtstof i dejen

Smør er med til at give vaflerne en sprød overflade og en god smag. Samtidig gør det, at vaflerne slipper lettere vaffeljernet.

Et godt varmt vaffeljern

Hvis vaffeljernet ikke er varmt nok, bliver vaflerne mere bløde end sprøde. Et godt varmt jern sikrer en flot gylden overflade.

Bag dem længe nok

Vafler skal have lov til at bage, indtil de er gyldne. Hvis de tages ud for tidligt, bliver de ofte bløde.

Lad dem køle på en rist

Hvis vaflerne lægges oven på hinanden, dannes der damp, som gør dem bløde. Læg dem i stedet på en rist, hvis de skal bevare sprødheden.

Kan vafler laves i forvejen?

Ja, vafler kan sagtens laves i forvejen, og det kan være en stor hjælp i en travl hverdag.

Hvis du for eksempel får gæster eller børnene har legeaftaler, kan du bage vaflerne tidligere på dagen.

Opbevaring

Lad vaflerne køle helt af og opbevar dem i en lufttæt beholder i køleskabet.

Sådan varmes de igen

For at få sprødheden tilbage kan du:

  • varme dem i ovnen ved 180 grader i 5–7 minutter
  • give dem en tur i en brødrister
 

På den måde bliver de igen sprøde udenpå og lune indeni.

Du kan også fryse vaflerne ned. Læg bagepapir mellem dem, så de ikke klistrer sammen.

Er der forskel på pandekagedej og vaffeldej?

Selvom ingredienserne minder om hinanden, er der faktisk forskel på pandekager og vafler.

Vaffeldej

Vaffeldej indeholder ofte mere fedtstof og bagepulver. Det giver en luftig struktur og en sprød overflade, når dejen bages i et vaffeljern.

Pandekagedej

Pandekagedej er typisk tyndere og indeholder mindre fedt. Den steges på en pande og bliver derfor blød og fleksibel i stedet for sprød.

Derfor kan man ikke altid bare bruge pandekagedej i et vaffeljern, hvis man vil have sprøde vafler.

Hvis I leder efter et sundere alternativ til vafler, så foreslår vi, at I laver: Banapandekager til børn: Nemme, sunde og perfekte på farten

Sprøde vafler – vores go-to i en travl børnefamilie

Herhjemme er sprøde vafler lidt af en go-to, når vi har lyst til noget hyggeligt og lækkert, uden at det skal tage alt for lang tid i køkkenet. De er nemlig både hurtige og nemme at lave, og ingredienserne har man ofte allerede stående i skabet.

Noget af det bedste ved vafler er også, at de er nemme at dele. De klassiske hjerteformede felter gør det let at brække vaflen i mindre stykker, så selv de mindste i familien kan være med og smage. Det gør dem perfekte både til små hænder og til de hyggelige stunder omkring bordet, hvor alle lige snupper et ekstra stykke.

Derfor vender vi hos Livet med Børn ofte tilbage til denne opskrift på sprøde vafler, den fungerer hver gang og bringer altid lidt ekstra hygge ind i hverdagen. 

FAQ

For at få sprøde vafler skal du sørge for, at vaffeljernet er helt varmt, inden du hælder dejen på. Brug gerne smør i dejen, og lad vaflerne køle af på en rist i stedet for en tallerken – så undgår du, at de bliver bløde.

Ja, du kan sagtens lave dejen i forvejen og opbevare den i køleskabet. Rør den lige igennem inden brug. Det kan være en fordel, hvis du vil gøre det nemt og hurtigt at bage vafler senere.

Hvis vaflerne hænger fast, skyldes det ofte, at jernet ikke er varmt nok, eller at der mangler fedtstof. Sørg for at smøre jernet let og give vaflerne tid nok til at bage færdigt, før du åbner.

Ja, vafler egner sig godt til at blive frosset ned. Lad dem køle helt af først, og varm dem derefter op i ovn eller brødrister, så de bliver sprøde igen.

One Response

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *