Livet med Børn

Spinatvafler: Til både baby og madpakken

2

Spinatvafler er en nem, sund og børnevenlig opskrift, der passer perfekt til både baby, tumling og resten af familien. De grønne vafler er milde i smagen, bløde i konsistensen og ideelle som fingermad til baby eller som et grønnere alternativ i madpakken til børn.

Denne opskrift er oplagt, hvis du gerne vil servere mere grønt på en måde, som børn faktisk gider spise, uden at det føles besværligt i en travl hverdag.

Opskrift på spinatvafler

Ingredienser

  • 130 g frisk spinat
  • 4 æg
  • 2,5 dl mælk
  • 225g hvedemel
  • 1/2 tsk bagepulver
  • Smør til stegningen
 

Til større børn og voksne kan du evt. tilsætte lidt salt

 

Spinatvafler

Fremgangsmåde

  1. Skyl spinaten grundigt.
  2. Blend spinat, æg og mælk til en ensartet grøn masse.
  3. Tilsæt mel og bagepulver og blend sammen.
  4. Varm vaffeljernet op og smør det let.
  5. Bag vaflerne gyldne og gennembagte.

Tips til baby

Spinatvafler kan serveres til baby fra ca. 6 måneder, når barnet er klar til fast føde. Ifølge Sundhedsstyrelsen bør nitratrige grøntsager som spinat til børn i alderen 6–12 måneder kun udgøre en mindre del af maden og serveres med jævne mellemrum for at undgå et for højt nitratindtag. 

  1. Undlad salt og ost i baby-versionen
  2. Skær vaflerne i stave eller små bidder
  3. Perfekt som blød fingermad, også uden tænder
 

Spinatvafler er en god måde at introducere grøntsager på i babyens kost og kan nemt indgå i både frokost og mellemmåltider.

Tips til madpakken

Spinatvafler er også ideelle som madpakke-idé til børn. De smager fint kolde og kan varieres på mange måder:

  1. Med flødeost, avocado eller hummus
  2. Som sandwich med æg, fiskefrikadelle eller kylling
  3. Som tilbehør til grønt og frugt

Vaflerne kan opbevares 2–3 dage i køleskab og fryses i op til 3 måneder.

Spinatvafler er en børnevenlig opskrift, der fungerer godt til baby, børnefamilier og travle hverdage. En nem måde at få mere grønt ind i både madpakken og barnets kost.

FAQ

Ja, spinatvafler kan serveres til babyer fra ca. 6 måneder, når barnet er klar til fast føde. Det er vigtigt at undlade salt og servere spinat som en del af en varieret kost.

Ifølge Sundhedsstyrelsen bør nitratrige grøntsager som spinat til børn i alderen 6–12 måneder kun udgøre en mindre del af maden og serveres med jævne mellemrum.

Ja, spinatvafler er meget frysevenlige. De kan fryses i op til 3 måneder og tages op enkeltvis efter behov – perfekt til både babyportioner og madpakken.

Ja, spinatvafler er oplagte til madpakken. De smager godt kolde og kan bruges som alternativ til brød, fx med flødeost, avocado eller som sandwich til større børn.

4 Responses

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *