Prænatal tilknytningsterapi: Kan du styrke båndet til dit barn under graviditeten?

Gæsteindlæg af Malene Marsault

I denne artikel på Livet med Børn deler Malene Marsault sin viden om prænatal tilknytningsterapi – en terapiform med fokus på relationen mellem den gravide, familien og barnet allerede under graviditeten. 

Artiklen giver indsigt i, hvordan tidlig tilknytning kan have betydning for både barn og forældre.

Hvad er prænatal tilknytningsterapi?

De fleste kvinder har gennem århundreder formået at blive gravide, bære og føde deres børn – ofte flere gange. Som regel forløber det efter planen, men nogle gange gør det ikke. Mange håber på en “naturlig” fødsel uden indgreb, men ønsker allermest, at barnet kommer sikkert ud og har det godt.

For mange gravide kan undersøgelser og scanninger undervejs også skabe både tryghed og spørgsmål. Du kan læse mere om de mest almindelige graviditetsundersøgelser.

Vi lever samtidig i en tid, hvor flere vælger alternative familieformer. Flere kvinder vælger at få barn alene som solomødre, andre bliver gravide med donoræg eller donorsæd, og familiedannelser ser i dag ud på mange forskellige måder.

Et stigende fokus på støtte under graviditeten

I mange år har fokus især været på fødselsforberedelse, hvor den gravide og eventuel partner kunne lære om graviditet, fødsel, barsel og det nyfødte barn. I dag er denne mulighed mange steder reduceret, og nogle tilbydes kun online fødselsforberedelse.

Det kan være medvirkende til, at flere søger private tilbud som doula, privat fødselsforberedelse, ammevejledning, tryghedsscanninger, gravidmassage og nu også prænatal tilknytningsterapi.

I Danmark er endnu en mulighed begyndt at spire, og siden 2025 har man kunne uddanne sig til prænatal tilknytningsterapeut i Danmark, hvor formålet særligt er styrkelse af båndet mellem mor og evt. partner og det ufødte barn.

Hvordan påvirkes barnet under graviditeten?

Gennem mange år troede man, at livet først begyndte for alvor ved fødslen. Man har blandt andet troet, at små babyer ikke kunne føle smerte, hvorfor man først i 1980’erne stoppede med at operere spædbørn uden bedøvelse.

I dag peger nyere viden på, at fostertilværelsen er langt mere sansende og påvirkelig, end man tidligere antog.

Fostre reagerer på omgivelserne

Flere undersøgelser tyder på, at fostre reagerer på påvirkninger under graviditeten, både fysisk og følelsesmæssigt (Larsen 2020).

Det kan blandt andet handle om:

• Moderens stressniveau
• Uro i familien
• Komplikationer i graviditeten
• Ydre påvirkninger som støj, kemi eller belastning
• Følelsesmæssig trivsel hos den gravide

En vigtig udviklingsperiode

Graviditeten er en vigtig periode, hvor barnet udvikler sig hurtigt, sanser og oplever meget mere end man tidligere har vidst.

Tidlig tilknytning under graviditeten

For mange gravide og deres familier opstår den prænatale (inden fødsel) tilknytning helt naturligt.

Det kan være, når den gravide aer sin mave, sender kærlige tanker til barnet eller er bevidst om, at kost, hvile og trivsel også påvirker det lille liv i maven.

En partner kan tale til maven, synge eller lægge hænderne på maven. En større søskende kan lægge øret ind mod morens mave og grine, når barnet bevæger sig derinde. Her opstår et fint samspil mellem mor, søskende og det ufødte barn – en tidlig måde at skabe kontakt og begynde relationen til det lille barn i maven. 

Små handlinger kan skabe nærhed

Forskning peger på, at netop nogle af disse tidlige handlinger kan have stor betydning for det ufødte barn. Dette både i forhold til de relationer barnet senere får i livet, og også måden barnet lærer at mærke sig selv på (Larsen 2020). En tidlig tilknytning kan altså begynde, mens barnet endnu er ufødt.

Opmærksomhed, ro og kærlighed i fosterlivet kan mærkes af barnet og allerede her være med til at skabe en følelse af tryghed og det at være ønsket og elsket.

For moren, en partner, søskende eller den øvrige familie kan disse tidlige tilknytningshandlinger samtidig skabe glæde og en begyndende bevidsthed om det lille barn, der er på vej. En fortrolighed, et spirende bekendtskab og et billede af, hvem det ufødte barn er for én.