5 aktiviteter: Hvad man kan lave i sneen?
Når sneen daler ned fra himlen, sænker der sig en helt særlig ro og samtidig bobler forventningen hos børnene. Haven bliver blød og hvid, lydene dæmpes, og selv en helt almindelig hverdag føles pludselig som noget særligt. Sne inviterer til leg, nysgerrighed og fælles oplevelser.
Men hvad kan man lave i sneen med børn, når flyverdragterne først er kommet på? Livet med Børn har samlet fem sjove, enkle og børnevenlige idéer, som passer perfekt til vinterdage fyldt med leg og latter.
1. Byg en snemand
En af de mest klassiske svar på spørgsmålet hvad kan man lave i sneen er at bygge en snemand. Rul snebolde i forskellige størrelser, stab dem oven på hinanden, og lad børnene finde sten, pinde og måske en gammel hue. Det gør ikke noget, hvis snemanden bliver skæv, det er fantasien og samarbejdet, der tæller.
2. Kælketure der kilder i maven
Kælkning er vinterleg, når det er allerbedst. Find en bakke i nærheden og lad børnene suse afsted igen og igen. Mangler I en kælk, kan et liggeunderlag eller en plastikpose også bruges. Kælketure er en oplagt aktivitet, når man leder efter idéer til hvad man kan lave i sneen med børn i alle aldre.
3. Lav is af sne
At lave is af sne er både hyggeligt og lærerigt og en anderledes måde at lege med vintervejret på.
Sådan laver I is af sne:
- Saml helt ren sne i en skål- Det må gerne frisk sne fra et uforurenet område.
- Tilsæt lidt saft, sukker eller sirup for smag.
- Rør rundt, indtil sneen bliver blød og is-agtig i konsistensen.
- Smag forsigtigt og justér efter behov.
Her får børnene lov til at opleve, hvordan sne kan forvandles, og I kan samtidig tale om kulde, vand og forandringer i naturen. En skøn aktivitet, når man søger inspiration uden at det kræver meget forberedelse.
4. Mal med frugtfarve
Sne kan også bruges som lærred. At male på sneen er kreativ vinterleg, der giver plads til både fantasi og fordybelse.
Sådan maler I på sneen:
- Bland frugtfarve eller konditorfarve med vand i små flasker eller kopper.
- Find et område med jævn sne udenfor.
- Lad børnene sprøjte, hælde eller male direkte på sneen.
- Skab mønstre, figurer, hjerter eller bogstaver eller lad farverne flyde frit.
Det er en aktivitet, hvor der ikke findes rigtige eller forkerte resultater, og hvor kunstværket langsomt forsvinder igen. En smuk påmindelse om, at leg i sneen er midlertidig og netop derfor særlig.
5. Find spor fra dyr i sneen
Sne gør det muligt at se det, vi ellers overser. Tag på opdagelse og kig efter dyrespor i haven, parken eller skoven. Er det en kat, en fugl eller måske et rådyr, der har været forbi?
At finde dyrespor er en rolig og sanselig måde at være sammen på og en oplagt aktivitet, hvis man vil vise børnene, hvad man kan lave i sneen, samtidig med at man styrker deres interesse for naturen.
Hvad kan man lave i sneen, mens den er her?
Sne er ikke længere en selvfølge i Danmark. Nogle vintre kommer den kun forbi i få dage eller måske kun få timer før den igen smelter væk. Netop derfor er det værd at gribe chancen, når landskabet pludselig er hvidt. Tag børnene i hånden, kom udenfor og lad hverdagens gøremål vente lidt. For spørgsmålet hvad kan man lave i sneen handler i virkeligheden mindre om aktiviteter og mere om at nyde øjeblikket, kulden i kinderne og glæden ved at lege sammen, mens sneen stadig knirker under støvlerne.
Kan I ikke holde varmen, så anbefaler vi, at smutte en tur i Dinos Legeland, der får I med garanti sved på panden og masser af grin: Dinos Legeland i Ørestad: Legeland for babyer og tumlinger
FAQ
Hvad kan man lave i sneen med små børn?
Med små børn er det en fordel at vælge simple aktiviteter, der ikke kræver lang tid udenfor. At bygge en lille snemand, male på sneen med frugtfarve eller kigge efter dyrespor er gode og overskuelige måder at lege i sneen på.
Hvad kan man lave i sneen, hvis man ikke har en kælk?
Man behøver ikke en kælk for at få glæde af sneen. Et liggeunderlag, en plastikpose eller bare leg i sneen kan give masser af sjov. At bygge snemænd, lave is af sne eller gå på opdagelse i vinterlandskabet er oplagte alternativer.
Er det sikkert at lege og lave aktiviteter i sneen?
Ja, så længe man klæder sig varmt på og tager korte pauser. Sørg for vandtætte handsker, varme støvler og skift tøj, hvis det bliver vådt. Brug altid ren sne, hvis I laver is eller leger med sneen tæt på munden.
Hvorfor er snelege gode for børn?
Snelege giver børn mulighed for at bruge kroppen, styrke sanserne og slippe fantasien løs. Når man leger i sneen, oplever børn naturen på en anderledes måde – og fælles oplevelser i vintervejret styrker både nærvær og relationer.
One Response