Bedste løbecykel til 1 årige: Vores erfaring med Highwaykick 1
Ikke sponsoreret
Der er noget helt særligt ved den fase, hvor de små ben ikke længere bare vil bæres, men selv vil afsted. Hvor stuen pludselig føles for lille, og verden udenfor kalder lidt højere for hver dag.
Det er ofte her, tanken om den første løbecykel sniger sig ind. Ikke som et must, men som en naturlig forlængelse af barnets nysgerrighed og bevægelsesglæde.
Men hvad er egentlig den bedste løbecykel til 1 årige? Hvornår giver det mening at starte? Og kan man finde en model, der både fungerer nu og stadig giver værdi senere?
Vi har selv stået præcis dér. Og her deler vi hos Livet med Børn vores erfaringer.
En løbecykel fra 9 måneder – kan det lade sig gøre?
Ja, det kan det faktisk godt.
Vi gav vores datter en Highwaykick 1 i julegave, da hun var 9 måneder. Allerede der kunne hun sidde på den og trille forsigtigt rundt derhjemme.
Det foregik stille og roligt og altid under opsyn, men det viste os hurtigt, at mange børn kan starte tidligere, end man lige tror.
Fra stuegulv til vuggestue
Da hun blev lidt over 1 år, begyndte vi at bruge den udenfor. Her blev hun hurtigt mere sikker, og det blev en fast del af vores hverdag.
Inden hun fyldte 2 år, brugte hun den til og fra vuggestuen.
Hvornår må børn bruge løbecykel?
De fleste løbecykler er lavet til børn fra omkring 1 år, men i praksis handler det langt mere om barnets udvikling.
Dit barn er typisk klar, når det:
- kan sidde stabilt selv
- har god balance
- viser lyst til at bevæge sig fremad
Kan man starte før 1 år?
Vores erfaring er, at nogle børn kan starte allerede fra 9 til 10 måneder, især hvis cyklen er lav og stabil med tre hjul.
Det vigtigste er at tage det i barnets tempo.
Har du et barn i alderen 1-2 år, og mangler inspiration til, hvilket legetøj I skal købe, så har vi samler 10 favoritter, som vi selv har testet: Hvad leger en 1-2 år med? 10 ting der hitter hos de mindste
Derfor er den oplagt som bedste løbecykel til 1-årige
Når man leder efter den bedste løbecykel 1 år, er stabilitet noget af det vigtigste.
Highwaykick 1 har tre hjul, hvilket gør den oplagt til begyndere. Barnet skal ikke balancere på samme måde som på en klassisk løbecykel.
2 i 1 funktion giver længere levetid
Den kan bruges både som:
- løbecykel
- løbehjul
Og det skift tager kun få sekunder. Det gør, at den kan bruges i længere tid, selv når barnet vokser.
Fordele og ulemper ved Highwaykick 1
Fordele
- Kan bruges fra en meget tidlig alder
- 2 i 1 funktion med løbecykel og løbehjul
- Tre hjul giver høj stabilitet
- Nem at ombygge mellem funktioner
- Findes nu i en version med skubbehåndtag
Især stabiliteten gjorde, at vores datter hurtigt blev tryg og fik mod på at køre selv.
Ulemper
- Den bliver relativt hurtigt for lille som løbecykel
- Modellen uden skubbehåndtag mangler af gode grunde denne funktion
Vi havde forventet, at den kunne bruges længere som løbecykel, men måtte tidligere end forventet opgradere.
Den nye model med skubbehåndtag
Der er kommet en nyere version med skubbehåndtag, og den ville vi uden tvivl vælge i dag.
Den gør det nemmere at:
- hjælpe barnet i gang
- styre tempo og retning
- bruge den på længere ture
Er det den bedste løbecykel 1-årige?
Ja, det er et virkelig godt bud på den bedste løbecykel til 1-årige. Den er tryg for begyndere, nem at bruge og samtidig fleksibel i længden, fordi den også kan bruges som løbehjul. Det gør den til et oplagt valg, hvis man gerne vil have noget, der kan følge barnet gennem flere udviklingstrin.
Når det er sagt, er det vigtigt at være opmærksom på, at den som løbecykel ikke holder i så lang tid, som man måske kunne håbe. I vores tilfælde havde vores datter allerede omkring 2-årsalderen for lange ben, og vi måtte derfor opgradere til en større model.
Alligevel har Highwaykick 1 været en stor del af vores datters første år med bevægelse og selvstændighed. Den har givet hende en tryg start og masser af køreglæde.
Hvis vi skulle vælge i dag, ville vi uden tvivl vælge den igen, men i den nye version med skubbehåndtag, som giver endnu mere fleksibilitet i hverdagen.
FAQ
Hvornår må børn begynde at bruge løbecykel?
De fleste børn kan begynde at bruge løbecykel fra omkring 1 år, men nogle kan starte allerede fra 9-10 måneder, hvis de kan sidde stabilt og har god balance. Det vigtigste er at tage udgangspunkt i barnets udvikling frem for alder.
Hvad er den bedste løbecykel til 1-årige?
Den bedste løbecykel til 1-årige er en model, der er lav, stabil og nem at bruge. Modeller med tre hjul, som fx Highwaykick 1, er særligt gode til begyndere, fordi de giver ekstra tryghed.
Hvor længe kan en løbecykel bruges?
Det afhænger af modellen og barnets højde. Mange løbecykler til små børn kan bruges fra ca. 1 til 2 år. Nogle modeller, som kan laves om til løbehjul, kan bruges i længere tid. Andre modeller kan bruges fra fx. 2-3 år.
Er en løbecykel med tre hjul bedre til små børn?
Ja, for de fleste 1-årige er en løbecykel med tre hjul et godt valg. Den giver mere stabilitet og gør det lettere for barnet at komme i gang uden at skulle balancere fra start.